En paryk kan være løsningen til dig med alopecia
10/23/2023Vi lægger ofte en stor del af vores identitet i vores hår. Derfor kan det påvirke vores mentale helbred og selvopfattelse negativt, hvis håret begynder at falde af pga. en sygdom som alopecia.
I artiklen her kan du blive klogere på sygdommen alopecia, samt hvordan en paryk kan være løsningen, der bringer livsglæden tilbage hos den alopecia-ramte.
Alopecia er en autoimmun hudsygdom
Sygdommen alopecia kan være svær at diagnosticere hos den enkelte, da den viser sig på forskellige måder. Fælles er dog, at symptomerne kan give store udfordringer. Mere konkret er alopecia en autoimmun hudsygdom, der kan ramme alle. Typisk optræder den hos børn og unge, men den kan også ramme senere i livet.
Sygdommen gør, at kroppens immunforsvar angriber hårfolliklerne, hvormed hårets vækstcyklus standser, og håret begynder at falde ud. Ofte viser sygdommen sig indledningsvist som punktvise hårtab på hovedet. Hårtabet kan dog variere hos den enkelte samt ændre størrelse og omfang.
Den mest udbredte variation af alopecia er alopecia areata, som fører til pletskaldethed. Hvis alt håret på hovedet tabes, kaldes det alopecia totalis. Mister man også håret på kroppen, betegnes tilstanden alopecia universalis.
Sygdommen bliver diagnosticeret af hudlægen og typisk på baggrund af blodprøver for at udelukke andre sygdomme.
Behandlingsmuligheder mod alopecia
Som det ser ud nu, findes der ingen effektive og godkendte behandlingsmetoder mod alopecia. De typiske behandlingsmuligheder er behandling med binyrebarkhormon og lysbehandling.
Er du under behandling, kan du opleve, at hårtabet begrænses i en periode, men det er generelt ikke muligt at sige noget om chancerne for at skabe ny hårvækst.
En paryk kan være en god løsning til hårtab
Da alopecia kan sænke livskvaliteten og tære på selvopfattelsen, er det vigtigt at finde den rette løsning – og heldigvis er der hjælp at hente. Hos Toftild kan du få parykker, der opfylder alle dine ønsker til frisure, farve og længde. Med over 40 års erfaring i faget får du af specialfrisører kompetent vejledning om parykker og andre optimale løsninger, uanset om du har mistet håret helt eller delvist.
Når du prøver parykker i salonen, foregår det altid i et privat behandlerrum sammen med en specialfrisør. Salonen tilbyder et stort udvalg af parykker og hair toppere, hvilket betyder, at du som regel kan tage håret med hjem allerede samme dag.
Toftild lægger stor vægt på individuelle hårløsninger af høj kvalitet. Derfor kan du også få en specialfremstillet paryk, så den passer præcis til dine mål og ønsker.